Det er en udbredt myte, at mennesker, der vil tabe sig, bare skal tage sig sammen. Men vægttab handler om andet og mere end blot viljestyrke. Kropsvægt påvirkes af mange forskellige faktorer, blandt andet gener, miljø og hormoner. Sådanne faktorer er udenfor vores kontrol. Derudover vil din krop modarbejde, at du taber dig – f.eks. vil den prøve at få den tabte vægt tilbage ved at få dig til at føle dig mere sulten og mindre mæt, og måske vil den endda begynde at forbrænde færre kalorier og nedsætte dit stofskifte. Så for nogle mennesker kan medicinsk eller kirurgisk behandling være nødvendigt for at opnå et varigt vægttab.

Heldigvis betaler det sig at tabe sig. Selv et mindre vægttab vil mindske din risiko for en lang række komplikationer, som f.eks. hjertekarsygdom, type 2-diabetes og ledsmerter.

Læs mere om overvægt og følgesygdomme her

Når du taler med lægen om vægttab, vil lægen ofte starte med at måle dit BMI (Body Mass Index). Det beregnes ud fra din vægt og din højde – og selvom det ikke er en præcis beregning af procentdelen af kropsfedt, er det en nem måde at fastslå, hvor din vægt ligger i området mellem sund og usund, og det kan bruges som udgangspunkt for din snak med lægen om dit vægttab og dine behandlingsmuligheder.

Beregn dit BMI

Grundlæggende er der fire videnskabeligt dokumenterede behandlingsmuligheder af svær overvægt: Kost, motion, medicinsk behandling og kirurgisk behandling. Kost og motion udgør det første skridt på vejen mod et vægttab, og kombinationen af dem er vigtig, især for at holde vægttabet.
Er ændringer i kost og motion ikke nok, kan medicinsk behandling komme på tale. Og i helt svære tilfælde kan kirurgisk behandling være en løsning.

Her gennemgås de fire metoder enkeltvis:

For de fleste, der gerne vil tabe sig, kræver vægttabet en omlægning af deres måltids- og kostvaner. Mange har været på forskellige former for slankekure, men mange oplever også, at kiloene hurtigt vender tilbage. Når det drejer sig om svær overvægt, er ændrede spisevaner dog meget mere end bare at spise færre kalorier.

Derfor vil din læge kigge nærmere på dine samlede kost- og måltidsvaner samt din kostsammensætning, når der skal udvikles en plan for dit vægttab. Er der f.eks. et særligt tidspunkt på dagen, hvor du har størst risiko for at spise for meget eller spise usund mad? Hvor spiser du normalt – på farten eller derhjemme? Spiser du, når du føler dig træt, stresset eller ked af det? Og hvordan oplever du følelsen af at være mæt efter et måltid? Svarene på disse spørgsmål kan hjælpe dig mod et mere balanceret forhold til mad.

Fødevarestyrelsen har udviklet syv officielle kostråd. De er anbefalinger til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig. Fødevarestyrelsens kostråd skal ses som en generel guide til at få balance i det, du spiser og drikker. Når du følger alle kostrådene, vil din krop få dækket sit behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Det vil også gøre det nemmere for dig at holde en sund vægt, og du nedsætter risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft.

For at tabe dig og fastholde dit vægttab er det vigtigt, at du spiser mindre, end du er vant til. Både når du er hjemme, men især også når du spiser ude. Take-away og mad ’på farten’ er nemlig ofte federe end de måltider, du selv tilbereder.

Måltidserstatninger kan for nogle være en del af en generel kostomlægning. Måltidserstatninger er kaloriekontrollerede produkter, der indeholder vigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Normalt indeholder de meget protein og kun lidt fedt og kulhydrater. Måltidserstatninger kan være en del af en klinisk overvåget kostplan, så f.eks. et eller flere måltider hver dag erstattes af fødevarer eller opskrifter, der giver et fastlagt antal kalorier - f.eks. mellem 800 og 1200 kalorier pr. dag.

Nedenfor er fire gode råd til nye og bedre kost- og måltidsvaner:

1. Spis med måde

Når du skal omlægge din kost for at tabe dig, er det vigtigt, at du spiser med måde og tilpasser dine måltider og snacks til din nye livsstil:

• Afsæt små portioner snacks til at spise, når du trænger
• Brug en portionsopdelt tallerken:
  • 1/2 til grøntsager eller frugt,
  • 1/4 til kulhydrat og
  • 1/4 til proteiner
• Spis mindre af det, du bedst kan lide i stedet for slet ikke at spise det
• Hav faste spisetider, så du undgår overspisning senere på dagen
• Klargør dine portioner på forhånd for at holde styr på mængden – læg en enkelt portion klar i en beholder i stedet for at spise fra emballagen

2. Spis ude – uden at tælle kalorier

Det er vigtigt at overholde sin kostplan og sine nye vaner, men livet skal ikke gå op i regler, begrænsninger og kalorietælleri. Slet ikke når du skal nyde en aften med familie og venner.

Når du går ud, kan du springe kalorietælleriet over og i stedet huske disse få tommelfingerregler:

• Vælg sunde alternativer som f.eks. fødevarer, der er dampkogt eller bagt i stedet for stegt
• Få familie og venner til at støtte dig i at træffe sunde valg
• Del en hovedret med en ven på restauranten
• Undersøg på forhånd, om restauranten har nogle gode og sunde måltider på menuen

3. Hold dig sund, når du er væk hjemmefra

Når man ikke er hjemme, kan det være en udfordring at spise sundt. Fastfood, take-away og ’grab and go’-mad er ofte federe og mere usundt end de måltider, du selv tilbereder. Husk følgende, så du kan holde dig sund ’på farten’:

• Pak sunde snacks, som kan holde sig i stuetemperatur
• Bestil vand til måltidet, hvis du spiser ude
• Medbring et måltid hjemmefra til at spise på flyet eller i bilen
• Bestil mindre portioner på restauranter
• Find tid og sted til at gå ture som f.eks. i lufthavnen

4. Fornuftige indkøb

Supermarkedet er fuldt af fristelser, og indkøbskurven kan let blive fyldt med usunde impulskøb. Her er nogle få tips, der kan hjælpe dig, når du skal købe ind:

• Lav en liste baseret på måltider
• Køb ind, når du er mæt
• Køb så vidt muligt friske fødevarer
• Læs information på varerne om antal portioner, kalorier pr. portion og indhold af mættet fedt
• Find sunde alternativer

Du vil have størst succes med dit vægttab, hvis du kombinerer kostomlægning med fysisk aktivitet. Konditionstræning (f.eks. gang på trapper eller løb/jogging), hvor du får pulsen op, er mere effektivt i forhold til et vægttab, end træning, hvor du ikke får pulsen op. Du kan også med fordel supplere træning med høj puls med styrketræning – på den måde øger du din muskelmasse, hvilket i sig selv bidrager til dit vægttab.

Til at begynde med kan det betyde meget blot at tilføje lidt ekstra bevægelse i din hverdag. Hvis du f.eks. sidder meget i løbet af dagen, kan det gøre en forskel, hvis du rejser dig op og bevæger dig i et par minutter hver time. På samme måde hjælper det, hvis du går til butikkerne eller tager trappen, hver gang det er muligt.

Fysisk aktivitet er alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Det kan enten være en ustruktureret aktivitet, som en gåtur eller gang på trapper eller en mere bevidst målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet som f.eks. en løbetur, svømmetræning eller styrketræning. Fysisk aktivitet kan med andre ord godt indgå som en del af hverdagen og ens vanlige gøremål. Det kræver ikke nødvendigvis, at du tager træningstøj på eller går i fitnesscenter. Det, der betyder noget, er, at du finder små måder til at være fysisk aktiv på, som du kan have det godt med hver dag. Målet er 30 min. fysisk aktivitet om dagen. Du kan trappe langsomt op til det ved gradvist at tilføje nye aktivitetsrutiner til dit liv, som du har det godt med og kan opretholde over tid.

Du kan læse alle anbefalingerne om fysisk aktivitet her

Ligesom vi ikke kan kontrollere vores kropstemperatur med vores tanker, kan vi heller ikke bevidst styre de biologiske processer, der påvirker vores appetit. Her kan medicin spille en rolle. Men medicinsk behandling mod svær overvægt skal ses som et supplement til de kostændringer og nye motionsvaner, man allerede anbefaler i forbindelse med et vægttab.

Der findes flere forskellige lægemidler mod svær overvægt. Nogle lægemidler hjælper med at regulere appetitten. Det hjælper dig til at spise mindre og kan gøre livsstilsændringerne nemmere. Andre lægemidler mod svær overvægt kan også hjælpe med at forebygge, at du tager på igen ved at styre kroppens biologiske reaktion på vægttab – som eksempelvis vedvarende øget sultfornemmelse. Andre lægemidler hjælper dig med at tabe dig ved at ændre den måde, din krop optager maden på.

For at kunne få medicinsk behandling mod svær overvægt skal du have et BMI på 30 eller højere. Medicinsk behandling kan også være en mulighed, hvis du har et lavere BMI – men lider af f.eks. forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, højt blodfedt eller åndedrætsbesvær, når du sover, såkaldt søvnapnø.

I Danmark er der en række godkendte lægemidler mod svær overvægt. Nogle af lægemidlerne tages som tabletter og andre med en injektionspen. I Danmark får man ikke tilskud til medicin mod svær overvægt.

Første skridt til behandling af svær overvægt er samtalen med lægen. Find 10 gode råd til samtalen med lægen her.

Operation af svær overvægt er et effektivt indgreb, der kan tilbydes personer over 18 år med et BMI på 40 eller derover, eller personer med et BMI på 35 eller derover, som f.eks. lider af type 2-diabetes, søvnapnø eller hjertekarsygdom – eller flere forskellige af disse sygdomme på én gang.

En operation nedsætter appetitten og mængden af mad, som en person kan spise på én gang uden ubehag. Operation mod svær overvægt har vist sig at medføre forandringer i ens stofskifte og hormoner, som spiller en vigtig rolle i vægtregulering. De hormonelle forandringer er med til at forhindre, at man tager den tabte vægt på igen.

Kirurgisk behandling mod svær overvægt tilbydes kun, hvis man allerede har prøvet kostomlægninger, øget fysisk aktivitet og evt. også medicinsk behandling.

Operationer mod svær overvægt kan inddeles i to kategorier:

• Operation, der gør mavesækken mindre og samtidigt begrænser optagelsen af føde i tarmen (gastrisk bypass). Operationen betyder, at man kan spise mindre mad ad gangen, og at kroppen derved vil optage mindre næring og kalorier fra maden.
• Operation, der gør mavesækken mindre. Operationen, hvor mavesækken gøres mindre, så man må begrænse mængden af mad, man spiser. Ved typen "gastrisk sleeve" opererer man mavesækken mindre ved at omdanne den til et langstrakt rør.

Din læge kan hjælpe dig med at afklare, om operation er en mulighed for dig og i så fald hvilken.

Sammen med din læge kan du få lavet en skræddersyet plan for dit vægttab. Men din læge kan ikke forudsige, hvordan du kommer til at reagere på de forskellige behandlinger, som anbefales. Vi er alle forskellige, og det betyder også, at vores reaktion på behandlingerne vil være meget individuelle.

Derfor vil din læge måske justere din plan undervejs, afhængigt af hvordan din krop reagerer. Husk, at de behandlinger, du får, stadig kan arbejde bag kulisserne for at ‘tæmme’ biologien. Også selvom du ikke kan se fortsat forbedrede resultater, når du står på vægten.

Husk at fejre dine små og store succeser undervejs og vær stolt af din indsats og vedholdenhed. Vægttab tager tid, så hold fast og fortsæt det gode arbejde, og husk at aftale tid til opfølgning hos din læge, så I kan gennemgå din plan og tilpasse den løbende.

DK23OB00062 15.december 2023