Af Sten Madsbad, Professor, overlæge, dr.med., Endokrinologisk afdeling, Hvidovre Hospital

Forekomsten af overvægt og svær overvægt er stigende i Danmark som i resten af verdenen. Body mass index (BMI) bruges til at klassificere, om en person er under-, normal- eller overvægtig. Over halvdelen af den danske befolkning over 18 år er overvægtige, og omkring 17-20 % er svært overvægtige med et BMI over 30 kg/m2.

BMI er relativt dårlig korreleret til risikoen for at udvikle følgesygdomme, fx har meget muskuløse personer højt BMI, men en lille fedtprocent. Det er således ikke kun en persons overvægt, men også fordelingen af fedt, der bestemmer risikoen for følgesygdomme. Abdominal overvægt (bodegavom) øger risikoen, hvor fedt, der placeret på underkroppens baller og lår, synes at beskytte mod f.eks. hjertekarsygdomme (Yusuf S et al. Lancet 2005; 366: 1640-49).

Personer med et BMI på over 30 kg/m2 i 40-årsalderen vil i gennemsnit miste 5-6 år i livslængde – dog med stor variation mellem personer. Omkring 25 % af personer med BMI over 25 kg/m2 kan klassificeres som ”sunde” overvægtige uden tegn på følgesygdomme til overvægten. De resterende vil være i høj risiko for at udvikle følgesygdomme til overvægten som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, fedtlever, søvnapnø, slidgigt og kræft, og det gælder specielt de personer, der er præget af abdominal overvægt (bodegavom). Mange personer med svær overvægt har også metabolisk syndrom, der er en kombination af abdominal overvægt (bodegavom), forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal samt forstadiet til type 2-diabetes. Personer med metabolisk syndrom er i meget høj risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.

Hovedparten af personer med overvægt ønsker at tabe sig i vægt, og de fleste kan også tabe nogle få kilo. Men mange vil efter 1-2 år veje det samme eller mere end før vægttabet. Det skyldes, at kroppens energiomsætning nedsættes i et forsøg på at bevare fedtmasse og holde vægten oppe. Hvis en person normalt spiser 2000 Kcal i døgnet og taber sig 10 Kg, skal der som udgangspunkt spises omkring 10% mindre mad for at undgå vægtstigning. Men vores gener nedsætter også energiforbruget med ca. 10-15%, når vi har tabt os i vægt. Der skal derfor faktisk indtages 20- 25% færre kalorier for at holde vægttabet. Vægttabet medfører også, at de hormoner, der styrer vores appetit, ændrer sig, så vi bliver mere sultne og skal spise mere for at blive mætte. Og de fleste har svært ved at modstå sultfølelse, og det er forklaringen på, at man tager på i vægt igen.
Et andet problem er, at flertallet af os tager stille og rolig på i vægt fra ungdommen op til 60-årsalderen. I den sammenhæng er det bekymrende, at ca. 25% af alle danske børn er overvægtige – da overvægtige børn som hovedregel også bliver overvægtige som voksne.

Der er forskel på, hvor stor en effekt et vægttab har på følgesygdomme, men ofte er det nødvendigt med et vægttab på over 5-10% for at opnå en længerevarende effekt på følgesygdommene.
For at opnå et vægttab, vedligeholde det og dermed reducere risikoen for følgesygdomme kræves det i de fleste tilfælde 3 ting:

1. Hyppige besøg hos diætist, sygeplejerske eller anden behandler som støtte til og kontrol af behandlingen.
2. Indtagelse af fedtfattig kost i et fast måltidsmønster, der inkluderer morgenmad, og at der førers dagbog over, hvad der indtages.
3. Ca. en times motion dagligt 5 gange om ugen.

Principperne for behandling af overvægt er at spise sund mad, øge den fysiske aktivitet og reducere stillesiddende tid.
Et vægttab på omkring 5-10 kg er realistisk for livsstilsændringer og den bedste effekt fås ved hyppige besøg hos en klinisk diætist eller en sygeplejerske med indsigt i adfærdsændringer, kost og motion. I studierne med de bedste resultater har ca. halvdelen af patienterne tabt over 5 % i vægt og vedligeholdt en del af vægttabet over 2-4 år. Stoppes besøg hos diætist eller sygeplejerske vil hovedparten af patienterne hurtigt tage på i vægt.
Normalt anbefaler vi, at kosten reduceres med ca. 500 Kcal i døgnet, hvilket giver et vægttab på ca. 6-10 kg i løbet af nogle måneder. I denne fase er motion ikke så afgørende, men når vægttabet skal vedligeholdes, ser motion ud at virke appetitregulerende og øger energiomsætningen.  

Vi anbefaler, at man spiser 4-6 måltider om dagen i langsomt tempo, hvor maden tygges grundigt. Der skal benyttes små tallerkener, hvor halvdelen af tallerkenen fyldes med grønsager, 25 % med kartofler, ris eller pasta, og resten udgøres af kød, fisk eller fjerkræ (T-tallerkenmetoden). Andre vægttabsmetoder er baseret på kalorietælling eller en ad libitum-kost med lavt glykæmisk indeks og reduceret indtagelse af fedt og kulhydrat-tætte produkter - herunder sukkerholdige læskedrikke, alkohol og ”fast food”, hvorved der opnås en kost med lav energitæthed.

Flere studier har peget på, at ingen bestemt kost giver et bedre vægttab (Johnston et al; JAMA 2014 Sep 3;312(9):923-33. doi: 10.1001/jama.2014.10397). Den eneste kostform, der har vist at reducere risikoen for kardiovaskulær sygdom, er ”Middelhavskosten” (Widmer et al; The American Journal of Medicine; Volume 128, Issue 3, March 2015, Pages 229-238). Middelhavskosten består af et højt indhold af grøntsager, frugt, kornprodukter samt bælgfrugter, et moderat indhold af fisk kombineret med et lavt indhold af mættede fedtsyrer med olivenolie som den væsentligste kilde til fedtstof og et lavt indhold af rødt kød.

Det skal bemærkes, at jo mere restriktiv kosten er, jo sværere er den at følge, og jo hurtigere opgiver man at følge kostomlægningen. Uden en strategi for vægtvedligeholdelse er risikoen for at tage på igen tæt på 100% inden for et par år – uanset hvilket kostprincip der benyttes.

Det er vigtigt at påbegynde en gradvis øgning af dagligdagens fysiske aktivitet samtidig med kostomlægningen. Fysisk aktivitet bør være 45-60 minutters aktivitet indlejret den daglige rutine ca. 5 gange om ugen. Det svarer til, at der forbrændes ca. 2000 Kcal om ugen. Den fysiske aktivitet kan opdeles i flere sessioner af 10 minutters varighed og kan bestå af hurtig gang, cykling, svømning, roning eller andre aktiviteter, der passer til ens fysiske formåen. Fysisk aktivitet øger muskelmassen, reducerer livvidden og bedrer følgesygdommene.

Adfærdsmodifikationer kan også bestå i at undgå situationer med øget fødeindtagelse som ”fast-food”, restaurationer og slikbutikker og journalføring af daglig fødeindtagelse. Ved vægtstigning er det vigtigt at have en plan for næste skridt i livsstilsændringen.

Ved hjælp af proteinrige pulverkure er det muligt at opnå et hurtigt og større vægttab. I dag benyttes pulverkure, der indeholder ca. 800 kcal pr. dag. Studier har vist, at det er muligt at tabe 10-15 kg i løbet af 8-10 uger, hvis pulverkuren kombineres med hyppige besøg hos diætist eller sygeplejerske. De fleste studier har dog også vist, at for hovedparten af patienterne er den tabte vægt taget på igen 1-2 år senere. Det er derfor afgørende for et godt resultat at få omlagt livsstil med introduktion af en hypokalorisk kost (indtagelse af færre kalorier end man forbruger) samtidig med, at pulverkuren aftrappes langsomt over uger, og at det kombineres med øget motion.

Medicinsk behandling kan bruges som supplement til livsstilsbehandling, hvis patienten ikke har tabt sig tilfredsstillende efter 3-6 måneder. Medicinsk behandling af overvægt hos voksne kan tilbydes ved: 1) BMI > 30 kg/m^2. eller 2) BMI > 27 kg/m² med samtidige komplikationer som type 2-diabetes, hypertension, hjertekarsygdom, søvnapnø eller smertefuld slidgigt fra underekstremiteter. Generelt gælder det, at hvis der ikke er opnået et vægttab på 5 % eller mere efter 12 uger i vedligeholdelsesdosering, stoppes den medicinske behandling.
Der findes flere lægemidler til behandling af overvægt i Danmark. Nogle virker ved at hæmme optagelsen af fedt i tarmkanalen og andre virker ved at nedsætte appetitten. Alle typer medicin kan give bivirkninger, og det vil den behandlende læge informere om.

Ved hjælp af overvægtskirurgi kan der opnås store vægttab, der vedligeholdes over en årrække. At blive henvist til overvægtskirurgi kræver et BMI på over 35 kg/m² og type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller udtalte slidgigtgener eller et BMI over 40 kg/m². Overvægtskirurgi kan medføre et vægttab på omkring 40 kg. Aktuelt er overvægtskirurgi den eneste behandling, der medfører store og langvarige vægttab.

Overvægt er en kompliceret kronisk tilstand, som er vanskelige at behandle, og behandling bør i de fleste tilfælde fortsætte livslangt.