BMI beregnes med udgangspunkt i højde og vægt. For at finde frem til
dit BMI skal du gange din højde i meter med din højde i meter og
dividerer din vægt i kg med det tal. Hvis du fx vejer 70 kg og er 1,75
meter høj, vil udregningen være: 70 kg / (1,75 m x 1,75 m) = 22,86.
Det vil altså sige et BMI på 22,86.
Når du skal beregne dit BMI, skal du indtaste din vægt og højde så
præcist som muligt, for at få det mest retvisende resultat. Her bør du
være opmærksom på, at din vægt kan svinge meget på baggrund af en
række forskellige faktorer. Det kan være alt efter, hvilket tidspunkt
på dagen det er, eller det kan afhænge af din cyklus, hvis du er en
kvinde.
Den svingende vægt vil derfor give anledning til
et svingende BMI-tal, uden at det nødvendigvis har betydning for en
svingende sundhed.
Nedenfor kan du udregne dit BMI-tal:
BMI står for ‘Body Mass Index’ og bruges til at estimere kropsvægt.
Mere præcist bruges det til at vurdere, hvorvidt man er undervægtig,
normalvægtig eller overvægtig.
Et BMI-tal beregnes ud fra
ens vægt og højde. Her vil et lavt BMI-tal indikere undervægt, mens et
højt BMI-tal vil indikere overvægt. Ifølge World Health Organization (WHO)
klassificeres et BMI på 18,5 eller under som undervægt, og et BMI på
30 eller over klassificeres som svær overvægt.
Nedenfor kan du se en oversigt over, hvad BMI-tallene betyder:
- Under 18,5 = Undervægt
- 18,5-25 = Normalvægt
- 25-30 = Moderat overvægt
- Over 30 = Svær overvægt
Til trods for at mænd og kvinder har meget forskellige kropstyper, er
der ikke forskel på BMI-tal mellem mænd og kvinder.
Det
vil sige, at en mand og kvinde med samme højde og vægt kan have samme
sunde BMI-tal til trods for, at de har vidt forskellige
kropsbygninger. Det kan virke mærkeligt, men forklaringen er dog
relativt simpel.
Mænd har nemlig typisk en større
knoglebygning og muskelmasse end kvinder, hvortil kvinder har flere
fedtdepoter end mænd. Det er dog meningen, at kvinder skal have en
højere fedtprocent end mænd - faktisk har kvinder typisk en
fedtprocent på 20-30%, mens mænd har en på 12-20%.
Derfor
skal både mænd og kvinder benytte samme BMI-beregner og benytte den
samme skala for at vurdere deres kropsvægt.
Det er vigtigt at bemærke, at BMI ikke altid er retvisende, når det
skal bruges til at vurdere, hvorvidt en person har en sund eller usund
kropsvægt. Det skyldes, at BMI ikke er en præcis beregning af
procentdelen af kropsfedt.
BMI fortæller således ikke
noget om, hvor meget af en persons kropsvægt der er gjort op i knogle-
eller muskelmasse.
Endvidere bør man være opmærksom på,
at BMI ikke tager højde for kropsbygning eller fedtfordeling. Særligt
fedtfordelingen kan have en stor indflydelse på en persons sundhed. En
person med et BMI på 18,5-25 kan stadig være usund, hvis vedkommende
eksempelvis har meget fedt koncentreret omkring maveregionen.
Selvom BMI kan være en nem måde at estimere sin kropsvægt på,
bør du altid have ovenstående in mente. Hvis du lever med svær
overvægt, anbefales det derfor, at du snakker med din læge, så I
sammen kan udarbejde en behandlingsplan, som fungerer for netop
dig.
BMI bruges til at estimere ens kropsvægt for at vurdere, hvorvidt man
har undervægt, normalvægt eller overvægt. BMI-tallet beregnes ud fra
vægt og højde. Er dit BMI 18,5 eller under, er der tale om undervægt,
og er dit BMI på 30 eller over, er der tale om svær overvægt. BMI på
18,5-25 vurderes som normalvægt, og dette gælder uanset om der er tale
om en mand eller kvinde.
Det er vigtigt at påpege, at BMI
ikke altid er retvisende. Det skyldes, at BMI ikke tager højde for
hverken kropsbygning, fedtfordeling eller etnicitet. BMI bør derfor
kun anses som værende et estimat af ens kropsvægt. Du kan bruge dit
BMI som et udgangspunkt for at tale med din læge om din vægt, dit
helbred og dine behandlingsmuligheder.