Go to the page content

Behandling af svær overvægt - hvilken er den rette for dig?

Der findes mange forskellige former for behandling af svær overvægt. Det er dog meget individuelt, hvad der fungerer for den enkelte person.

Svær overvægt er blevet mere og mere udbredt, og er en udfordring for mange mennesker verden over. Til trods for dette er der desværre stadig meget fejlinformation og stigmatisering forbundet med emnet.

For at kunne behandle svær overvægt bedst muligt er det derfor vigtigt at nedbryde disse fordomme og give mennesker de nødvendige oplysninger, så de kan træffe informerede valg om deres sundhed.

Dette kan eksempelvis være korrekt information om årsagerne til svær overvægt. Svær overvægt er en kompleks sygdom, der skyldes mange ting. Alt lige fra livsstil til genetik, sygdomme, stress og hormoner.


Behandling af svær overvægt - hvilken er den rette for dig?


Folk, der lever med svær overvægt, har derfor brug for en personlig behandlingsplan, der er skræddersyet til dem. Planen kan omfatte en række forskellige behandlingsmuligheder, og i takt med at du fortsætter din rejse mod vægtkontrol, kan forskellige typer behandlinger blive mere eller mindre relevante. Derfor bør din plan tilpasses dine behov, og den kan udvikle sig over tid.

Det første skridt er at finde en behandler, som er uddannet inden for svær overvægt. Flere og flere behandlere forstår videnskaben bag sygdommen, og hvordan man behandler den bedst.

Så giv ikke op, selvom det tager lidt tid at finde en. Hvis du er usikker på, hvordan du starter en samtale med en behandler, kan du læse mere her:





Nedenfor kan du se en række forskellige typer af behandling af svær overvægt:

Sund kost - Forståelse omkring dit forhold til mad

Sund kost anses for at være en af de mest effektive behandlingsformer mod svær overvægt. Men når det drejer sig om svær overvægt, er ændrede spisevaner meget mere end bare at spise færre kalorier. Din læge vil i stedet kigge på dine samlede kostvaner, når der skal udvikles en plan for vægtkontrol for dig.

Det indebærer blandt andet at kigge på, hvornår, hvor og hvordan du spiser. Eksempelvis, spiser du primært, når du føler dig træt og/eller stresset? Svarene på disse spørgsmål kan hjælpe dig mod et mere balanceret forhold til mad.

Det er dog vigtigt at huske på, at en sund kost ikke er en quick fix-løsning, men snarere en livsstilsændring, der kræver vedholdenhed og tålmodighed. Det er også vigtigt at understrege, at sund kost ikke er ensbetydende med begrænsning og afsavn. Det er muligt at spise sundt og stadig nyde mad og føle sig tilfredsstillet.

Det er også vigtigt at forstå, at svær overvægt ikke altid skyldes dårlige vaner eller mangel på viljestyrke, men kan være en kompleks tilstand, der kræver en individuel tilgang til behandling.

Øget fysisk aktivitet

Øget fysisk aktivitet anses også for at være en effektiv behandlingsform mod svær overvægt. Til at begynde med, kan det betyde meget, hvis du blot tilføjer lidt ekstra bevægelse i din hverdag, såsom at gå eller cykle til arbejde eller tage trapper i stedet for elevatoren.

Fysisk aktivitet øger kroppens stofskifte og kan føre til øget forbrænding af kalorier. Det kan også hjælpe med at opbygge muskelmasse, som igen kan øge kroppens stofskifte og forbrænding af kalorier.

Samtidig kan øget fysisk aktivitet have en gavnlig effekt på dit generelle helbred. Der ses en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og reduceret risiko for at udvikle en lang række sygdomme – såsom reduceret risiko for hjertekarsygdom, type 2-diabetes og angst.



Behandling af svær overvægt - hvilken er den rette for dig?


Det vil altid variere fra menneske til menneske, hvor meget fysisk aktivitet der skal til for at opnå et bestemt mål – fx hvis målet er reduceret angst, vil mængden af fysisk aktivitet være anderledes, end hvis dit mål er lavere risiko for type 2-diabetes.

Det er en kompleks beregning, der tager udgangspunkt i din unikke genetik og krop, og dine unikke mål og drømme for livet. Alt andet lige vil fysisk aktivitet dog have en gavnlig effekt på dit helbred.

Det er også vigtigt at huske på, at øget fysisk aktivitet ikke behøver at være en dyr eller tidskrævende aktivitet. Målet er 30 min. fysisk aktivitet om dagen. Du kan trappe langsomt op til det ved gradvist at tilføje nye aktivitetsrutiner til dit liv, som du har det godt med og kan opretholde over tid.


Adfærdsterapi

Adfærdsterapi er en anden behandlingsform, der kan hjælpe med at reducere svær overvægt. Denne form for terapi sigter mod at ændre patientens adfærdsmønstre, der kan føre til svær overvægt.

Adfærdsbehandlere arbejder med de psykologiske aspekter af vægtkontrol, og de hjælper dig med at identificere mønstre for tanker, følelser og adfærd, som f.eks. påvirker fødeindtagelse og efterfølgende vægtøgning. Terapien kan også inkludere teknikker til at håndtere stress og følelsesmæssige udfordringer, der kan føre til overspisning eller andre dårlige spisevaner.

En vigtig del af adfærdsterapi er også at opbygge sunde vaner og strukturer i hverdagen, såsom at planlægge måltider og oprette en træningsrutine. Det kan også omfatte at lære patienten at genkende deres egen sult og mæthedssignaler, og at spise i overensstemmelse hermed. Fokus er at give dig mulighed for at udvikle færdigheder til at ændre disse mønstre, og hjælpe dig med at opretholde langsigtede vægttab og helbredsfordele.

Adfærdsterapi kan være en effektiv behandlingsform for svær overvægt, især når den kombineres med andre behandlingsformer, såsom sund kost og øget fysisk aktivitet. Det er også vigtigt at huske på, at adfærdsterapi kan kræve en individuel tilgang og en vedholdende indsats fra patienten for at opnå succes.


Måltidserstatninger / kost med lavt energiindhold

Måltidserstatninger er en anden form for behandling mod svær overvægt, som kan være effektiv for nogle mennesker. Måltidserstatninger er en type produkt, der kan erstatte en eller flere måltider i løbet af dagen og typisk indeholder et begrænset antal kalorier, men samtidig indeholder essentielle næringsstoffer og vitaminer. Måltidserstatninger indeholder normalt meget protein - men lidt fedt og kulhydrater.

Forskning har vist, at måltidserstatninger kan være en effektiv måde at reducere kalorieindtaget på, hvilket kan føre til vægttab. Måltidserstatninger kan være særligt nyttige for personer, der har svært ved at kontrollere deres kalorieindtag, eller som ikke har tid eller evne til at tilberede sunde måltider.

Det er dog vigtigt at bemærke, at måltidserstatninger ikke bør betragtes som en langsigtet løsning, men som en midlertidig hjælp til at nå et bestemt vægttabsmål. Det anbefales, at personer, der bruger måltidserstatninger, konsulterer en sundhedsprofessionel for at sikre, at de opfylder deres ernæringsbehov og ikke risikerer at udvikle eventuelle mangler.


Medicin mod svær overvægt

Medicin mod svær overvægt er en anden behandlingsform, der kan være effektiv for nogle personer med svær overvægt. Forskellige lægemidler virker på forskellige måder. Nogle lægemidler mod svær overvægt hjælper med at regulere appetitten. Det hjælper dig til at spise mindre, og kan gøre livsstilsændringerne nemmere. Andre typer medicin kan øge mæthedsfølelsen og forhindre absorption af fedt i kroppen.

Medicin mod svær overvægt kan også hjælpe med at forebygge, at du tager på igen ved at styre kroppens biologiske reaktion på vægttab.

Andre lægemidler hjælper dig med at tabe dig ved at ændre den måde, din krop absorberer maden på. For eksempel ved at reducere den mængde fedt, som kroppen optager.

Mens medicin mod svær overvægt kan være effektiv for nogle mennesker, kan det også have bivirkninger og interagere med andet medicin, der tages. Når du tager medicin i kombination med andre lægemidler, kan det nemlig have en forstærkende eller formindskende effekt.

Din læge eller anden sundhedsprofessionelle vil kunne hjælpe dig med at navigere i de forskelligartede lægemidler, og hvordan de virker i kombination med hinanden. Du kan også selv fremsøge viden om emnet via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside Medicinkombination.dk.

Det vigtige at understrege her er, at lægemidler kan virke uhensigtsmæssigt i kombination med andre lægemidler. Det anbefales derfor, at personer, der overvejer vægttabsmedicin, altid konsulterer en sundhedsprofessionel. Denne person kan vejlede om fordele og risici ved behandlingen og sørge for, at behandlingen er passende for den individuelle situation.


Spørgsmål 1 ud af 5

Test din viden om sammenhængen mellem svær overvægt og hjertekarsygdom

1. Hvad er den umiddelbare sammenhæng mellem svær overvægt og hjertekarsygdom?

Nej, det er ikke rigtigt. Svær overvægt øger faktisk risikoen for alvorlig hjertekarsygdom. Overvægt kan føre til forhøjet blodtryk og øgede mængder af fedtstoffer i blodet, som alle bidrager til en højere risiko for hjertekarsygdom.

Netop. Svær overvægt medfører en permanent betændelsestilstand i kroppen, øger blodtrykket og mængden af fedtstoffer i blodet. Disse faktorer bidrager til en øget risiko for alvorlig hjertekarsygdom.

2. Hvorfor er fedtet i maveregionen særligt skadeligt for hjertet?

Præcis! Fedtet i maveregionen sidder tæt på indre organer og påvirker de blodkar, der går til og fra hjertet. Dette øger trykket på karrene omkring hjertet, hvilket kan føre til forhøjet blodtryk og øge risikoen for hjertekarsygdom.

Nej, det er ikke rigtigt. Fedtet i maveregionen er skadelig, fordi det sidder tæt på de indre organer og øger trykket på karrene omkring hjertet, hvilket fører til forhøjet blodtryk og øger risikoen for hjertekarsygdom.

3. Hvordan kan et vægttab nedsætte risikoen for hjertekarsygdom?

Nej, det er ikke rigtigt. Et vægttab nedsætter risikoen for hjertesvigt, blodpropper og dødelighed af hjertekarsygdom, da det reducerer mængden af fedtstoffer i blodet og forbedrer hjertets funktion.

Det er korrekt. Vægttab reducerer fedtstoffer i blodet og forbedrer hjertets funktion, hvilket nedsætter risikoen for hjertekarsygdom.

4. Hvilke fokusområder indgår i KRAM, der kan hjælpe med at forebygge hjertekarsygdom?

Nemlig. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion, som er centrale områder for sundhedsoptimering og forebyggelse af hjertekarsygdom. Sund og varieret kost, rygeophør, moderat alkoholforbrug og regelmæssig motion er alle vigtige for at nedsætte risikoen for hjertekarsygdom.

Nej, det er ikke helt rigtigt. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion, som fokuserer på at spise sundt og varieret, rygeophør, moderat alkoholforbrug og regelmæssig motion for at forebygge hjertekarsygdom.

5. Hvilke positive indvirkninger kan visse typer vægttabsbehandling have på dit helbred?

Nej, det er ikke rigtigt. Visse vægttabsbehandlinger kan faktisk nedsætte mængden af fedtstoffer i blodet og reducere risikoen for hjertesvigt og blodpropper, hvilket bidrager til et bedre helbred og lavere risiko for dødelighed af hjertekarsygdom.

Ja, det er rigtigt. Visse vægttabsbehandlinger kan have betydelige sundhedsmæssige fordele, såsom at reducere mængden af fedtstoffer i blodet, som i sidste ende mindsker risikoen for hjertesvigt og blodpropper, og dermed kan forlænge livet ved at reducere risikoen for dødelighed af hjertekarsygdom.

Godt forsøgt!

Det er ikke til at se det, hvis du ikke lige ved det - og derfor kan det være svært at gennemskue sammenhængen mellem svær overvægt og hjertekarsygdom. Hvis du gerne vil vide mere, så læs her.

God indsats!

Du er godt på vej til at forstå sammenhængen mellem svær overvægt og hjertekarsygdom. Hvis du gerne vil vide mere, så læs her.

Godt klaret!

Flot! Du har en god fornemmelse for sammenhængen mellem svær overvægt og hjertekarsygdom. Hvis du gerne vil vide endnu mere, så læs her.

1. Hvad er den umiddelbare sammenhæng mellem svær overvægt og hjertekarsygdom?

Netop. Svær overvægt medfører en permanent betændelsestilstand i kroppen, øger blodtrykket og mængden af fedtstoffer i blodet. Disse faktorer bidrager til en øget risiko for alvorlig hjertekarsygdom.

Nej, det er ikke rigtigt. Svær overvægt øger faktisk risikoen for alvorlig hjertekarsygdom. Overvægt kan føre til forhøjet blodtryk og øgede mængder af fedtstoffer i blodet, som alle bidrager til en højere risiko for hjertekarsygdom.

2. Hvorfor er fedtet i maveregionen særligt skadeligt for hjertet?

Præcis! Fedtet i maveregionen sidder tæt på indre organer og påvirker de blodkar, der går til og fra hjertet. Dette øger trykket på karrene omkring hjertet, hvilket kan føre til forhøjet blodtryk og øge risikoen for hjertekarsygdom.

Nej, det er ikke rigtigt. Fedtet i maveregionen er skadelig, fordi det sidder tæt på de indre organer og øger trykket på karrene omkring hjertet, hvilket fører til forhøjet blodtryk og øger risikoen for hjertekarsygdom.

3. Hvordan kan et vægttab nedsætte risikoen for hjertekarsygdom?

Det er korrekt. Vægttab reducerer fedtstoffer i blodet og forbedrer hjertets funktion, hvilket nedsætter risikoen for hjertekarsygdom.

Nej, det er ikke rigtigt. Et vægttab nedsætter risikoen for hjertesvigt, blodpropper og dødelighed af hjertekarsygdom, da det reducerer mængden af fedtstoffer i blodet og forbedrer hjertets funktion.

4. Hvilke fokusområder indgår i KRAM, der kan hjælpe med at forebygge hjertekarsygdom?

Nemlig. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion, som er centrale områder for sundhedsoptimering og forebyggelse af hjertekarsygdom. Sund og varieret kost, rygeophør, moderat alkoholforbrug og regelmæssig motion er alle vigtige for at nedsætte risikoen for hjertekarsygdom.

Nej, det er ikke helt rigtigt. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion, som fokuserer på at spise sundt og varieret, rygeophør, moderat alkoholforbrug og regelmæssig motion for at forebygge hjertekarsygdom.

5. Hvilke positive indvirkninger kan visse typer vægttabsbehandling have på dit helbred?

Ja, det er rigtigt. Visse vægttabsbehandlinger kan have betydelige sundhedsmæssige fordele, såsom at reducere mængden af fedtstoffer i blodet, som i sidste ende mindsker risikoen for hjertesvigt og blodpropper, og dermed kan forlænge livet ved at reducere risikoen for dødelighed af hjertekarsygdom.

Nej, det er ikke rigtigt. Visse vægttabsbehandlinger kan faktisk nedsætte mængden af fedtstoffer i blodet og reducere risikoen for hjertesvigt og blodpropper, hvilket bidrager til et bedre helbred og lavere risiko for dødelighed af hjertekarsygdom.

DK24OB00036

Kirurgisk behandling af svær overvægt

Kirurgisk behandling er en anden behandlingsform mod svær overvægt. Disse operationer involverer kirurgiske indgreb, der ændrer fordøjelsessystemet for at begrænse mængden af mad, som kroppen kan absorbere og forbedre mæthedsfølelsen.

Der er flere forskellige typer af kirurgiske operationer mod svær overvægt, herunder gastrisk bypass, justerbar gastrisk bånd og gastrisk ærme. Gastrisk bypass er den mest almindeligt anvendte type operation, som har til formål at skabe en mindre mavesæk og omlede fordøjelsessystemet, så maden går direkte til tyndtarmen. Det resulterer i mindre madindtag og øget mæthedsfølelse.

Kirurgiske operationer mod svær overvægt er normalt kun anbefalet til personer med en BMI på 40 eller derover, eller til personer med en BMI på 35 eller derover med en vægtrelateret sundhedstilstand, såsom type 2-diabetes eller højt blodtryk.


Beregn dit BMI og din sundhedsrisiko

Metrisk Britisk standard
Metrisk / Britisk standard


Mens kirurgi kan resultere i et betydeligt vægttab og forbedret sundhed, er der også risici og potentielle bivirkninger, der skal overvejes. Derfor skal du altid konsultere med en sundhedsprofessionel, der kan hjælpe dig med at opveje fordele og ulemper ved en given operation.

Det er vigtigt, at personer, der overvejer kirurgisk behandling af svær overvægt, konsulterer en professionel, der kan hjælpe dem med at afgøre, om denne behandlingsform er passende for deres individuelle situation, og vejlede dem om fordele og risici ved behandlingen.




Find behandlinger, der virker for dig

Det er meget individuelt, hvilken behandling af svær overvægt der fungerer for den enkelte person. Derfor, ifølge Professor Arya Sharma: “Findes der ikke en enkelt behandlingsstrategi, der fungerer for alle patienter.” Han er den videnskabelige direktør for Obesity Canada og en læge, som har specialiseret sig i behandling af svær overvægt i de sidste 20 år.

“En vellykket behandlingsplan omfatter langsigtede strategier, der hjælper patienter med at reducere deres kropsvægt og forhindrer vægtøgning,” tilføjer han.

Din læge vil hjælpe dig med at udarbejde din personlige plan til vægtkontrol. Men din læge kan ikke forudsige, hvordan du kommer til at reagere på de forskellige behandlinger, som anbefales. Vi er alle forskellige, og det betyder også, at vores reaktion på behandlingerne vil være meget individuelle.

Derfor vil din læge måske justere din vægtkontrolplan undervejs, afhængigt af hvordan din krop reagerer.


Glem ikke vægtplateauet

Uanset hvilke behandlinger, din plan til vægtkontrol består af, så vil vægttabet på et tidspunkt stoppe, og din vægt vil blive på et vist niveau. Dette er kendt som at nå et “vægtplateau”. Det er en uundgåelig del af vægtrejsen, der for nogle kan føre til frustration og modløshed.

Vægtplateauet er imidlertid et resultat af naturlige tilpasninger til vægttab (ud fra et evolutionsmæssigt synspunkt er vægttab ikke godt for overlevelse og reproduktion). Derfor reagerer kroppen på det ved gradvist, og ofte ubevidst, at øge fødeindtagelsen og samtidig nedsætte energiforbruget.


head-drawing


Undersøgelser har vist, at dette kan vare i årevis. Det er ikke overraskende, at 8 ud af 10 personer ender med at tage den tabte vægt på igen på længere sigt.

Dette er endnu et bevis på, at vores biologi på trods af vores bedste intentioner, ofte har sin egen dagsorden, der er udviklet over millioner af år.


head-drawing

Personer, der oplever vægtplateauet, vil ofte sige: “Hvad er pointen? Det virker ikke længere!” eller “Jeg er kørt fast. Når min indsats ikke længere giver resultater, kan jeg lige så godt stoppe”.

Men ofte erkender vi ikke, at opretholdelsen af vægttab kræver en lige så stor indsats og er en kæmpe præstation, når man tænker på alle de kræfter, der er i spil. Derfor anbefaler mange læger, at vægtplateauer faktisk bør fejres.

Husk, at de behandlinger, som du får, stadig kan arbejde bag kulisserne for at ‘tæmme’ biologien. Også selvom du ikke kan se fortsat forbedrede resultater, når du står på vægten. Men hvad hvis det vægttab, du har opnået, ikke er nok til at se de forbedringer i helbred eller livskvalitet, som du søger?

Du skal være lige så stolt af den indsats og beslutsomhed, som du har udvist, for at nå til der, hvor du er i dag. Fortsæt det gode arbejde, og aftal en tid hos din læge så I kan gennemgå din plan til vægtkontrol for at se, om behandlingsmetoden skal intensiveres eller justeres.

Opsummering

Der findes forskellige måder at behandle svær overvægt på. Nogle behandlingsformer mod svær overvægt inkluderer blandt andet sund kost, øget fysisk aktivitet, adfærdsterapi, måltidserstatninger, medicin eller kirurgiske indgreb.

Det er dog meget individuelt, hvilken behandling af svær overvægt der fungerer for den enkelte person. Derfor er det vigtigt, at du opsøger egen læge, som kan hjælpe dig med at udarbejde din personlige plan til vægtkontrol.

Her er det også vigtigt at huske på, at du undervejs i dit vægttabsforløb kan opleve et såkaldt ‘vægtplateau’, hvor du vil opleve, at vægttabet stopper.



DK23SEMO00145

Referencer
  • Puhl RM & Heuer CA, 2010. “Obesity Stigma: Important Considerations for Public Health”. doi: 10.2105/AJPH.2009.159491
  • Truth About Weight. “Det store spørgsmål: Er svær overvægt en sygdom?“.
  • Causes of Obesity. Centers for Disease Control and Prevention (CDC), Division of Population Health, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion.
  • Freedhoff Y. & Sharma A.M., 2010. “Best Weight – A practical guide to office-based obesity management”. ISBN: 978-0-9865889-0-7
  • American Association of Clinical Endocrinologists, 2006. “Empower your Health: Physical-Activity Guide”.
  • U.S. Department of Health and Human Services, 2018. “Physical Activity Guidelines for Americans, 2nd Edition”.
  • Berthoud HR, et al. 2017. “Blaming the brain for obesity: Integration of hedonic and homeostatic mechanisms”. DOI: 10.1053/j.gastro.2016.12.050
  • Butryn ML, et al. 2011. “Behavioral treatment of obesity”. DOI: 10.1016/j.psc.2011.08.006
  • Min JM, et al. 2021. “The Effect of Meal Replacement on Weight Loss According to Calorie-Restriction Type and Proportion of Energy Intake: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials”.
DOI: https://doi.org/10.1016/j.jand.2021.05.001
  • NCBI Bookshelf. A service of the National Library of Medicine, National Institutes of Health, 2020. “Pharmacologic Treatment of Overweight and Obesity in Adults”.
  • Wolfe BM, et al. 2016. “Treatment of Obesity Weight Loss and Bariatric Surgery”. doi: 10.1161/CIRCRESAHA.116.307591
  • Grima M, et al. 2013. “Obesity: Recommendations for management in general practice and beyond”. Link.
  • MedlinePlus, 2022. “Your diet after gastric bypass surgery”. Link.
  • Gould J, et al. 2004. “Bariatric Surgery”. WMJ, Volume 103, No. 2, p. 27-29. PMID: 15139555
  • Sun X, et al. 2017. “From genetics and epigenetics to the future of precision treatment for obesity”. DOI: 10.1093/gastro/gox033