“Jeg var 28 år og vejede 180 kilo. Jeg var gift og mor til to
vidunderlige små drenge. Der var mange ting at være glad for i mit
liv, men jeg var meget deprimeret. Jeg ville ikke tale om det. Jeg
ville ikke anerkende mit vægtproblem. Folk spurgte: "Hvordan tog
du så meget på? Hvordan nåede du op på 180 kilo?" - Vicki Mooney
Det er så svært at tale om mit liv, fordi det er nødvendigt at åbne
op for en del af mig selv - en del som de fleste nok ikke ville være i
stand til at åbne op omkring.
Som barn havde jeg det
svært. Min far var alkoholiker, og han var fysisk voldelig over for
min mor. Og når han ikke slog min mor, så slog han mig. Jeg var et
barn, der var meget fortabt, og jeg kæmpede. Jeg blev også seksuelt
misbrugt.
Så jeg begyndte at “trøstespise”. For at kunne
håndtere mine traumatiske oplevelser plejede jeg at spise et stykke
chokolade. Jeg ville gå ind på mit værelse, og selvom jeg stadig
gennemlevede alle følelserne og smerten, så spiste jeg min chokolade
og følte, at jeg havde det lidt bedre.
Jeg tog også på, og undrede mig over, hvad der rent faktisk foregik
med mig. Mine brødre var slanke og atletiske, og vi spiste alle den
samme morgenmad, aftensmad og snacks. Det eneste, jeg gjorde
anderledes, var at spise chokolade for at opnå velbehag.
Så spoler vi frem til mit liv som en 28-årig mor på 180 kg med masser
af mavefedt ...
Om morgenen når jeg vågnede, beskadigede
jeg en muskel i siden, da jeg prøvede at vende mig. Så ville jeg prøve
på at løfte min mave, mens jeg vendte mig. Og jeg ville tænke: Har jeg
noget undertøj, der kan få mig til at se lidt mere anstændig ud? Eller
jeg tænkte: Lægerne vil veje mig, og de vil se på hudfolderne og
infektionerne.
I badeværelset var jeg nødt til at tage
døren til bruseren af, fordi jeg fysisk ikke kunne klemme mig ind i
brusekabinen. Derefter vil jeg løfte hudfolderne, den ene efter den
anden, og rengøre infektionerne, både udseendet og lugten.
“Jeg gik til min læge, og heldigvis endte jeg med at få en
fedmeoperation. Jeg tabte over 90 kilo, hvilket svarede til halvdelen
af min vægt. Det var det bedste nogensinde, og jeg tænkte bare: Åh
gud, nu har jeg et liv.”
Da jeg tabte mig, blev jeg den første plus-størrelse model i Irland.
Og jeg skrev en bog om at give kvinder lov til at have det godt med
sig selv. For i bund og grund… uanset hvilken størrelse du er, så
fortjener du at stå op om morgenen, kigge dig i spejlet, og føle dig
godt tilpas med den, du er. Du fortjener at gå med tøj, der passer dig.
DK23OB00084 14. december 2023