Af Tina Vilsbøll, professor ved Københavns Universitet og overlæge på
Steno Diabetes Center Copenhagen
Overvægt er ikke noget, der kommer fra den ene uge eller måned til
den anden. Det er noget, der oftest udvikles gennem mange år. Vi skal
som behandlere derfor både turde så et frø og åbne op for dialogen med
vores patienter, og samtidig være der til at støtte op og samle op,
når det bliver svært. Det er sjældent patienten selv, der tager hul på
samtalen om overvægt. Det er også sjældent, at personer med overvægt
søger læge med overvægt som konsultationens tema. Ofte kommer
patienter med overvægt, fordi de har ondt i knæet, har højt blodtryk,
søvnapnø, trist humør eller noget helt femte.
Overvægt er fortsat meget tabubelagt og der opleves i høj grad
stigma i relation til overvægt. Udfordringen er derfor, at mange
patienter ser det som nærmest umuligt at ændre og derfor lige så godt
kan lade være med at tale om det – og det er derfor, at vi som
behandlere skal være åbne og gribe dialogen, når lejligheden byder sig
og række hånden ud med henblik på at støtte.
Mere end halvdelen af Danmarks befolkning har et body mass
index (BMI) over 25 kg/m2, og knap 17% er svært
overvægtige (BMI >30 kg/m2). Menneskekroppen er udviklet
over mange tusinde år, og som en del af denne udvikling sikrer en
normal krop lagring af energi til ”dårlige tider” med risiko for sult
og manglende føde, men i vores velfærdstider sker dette sjældent, da
vi oftest er omgivet af rigelige mængder mad.
Min drøm er, at specielt de praktiserende læger, som jo ofte er hele
familiens læge, på et tidligt tidspunkt er opmærksomme på eventuel
vægtstigning. For mange danskere sker der en markant ændring allerede
fra starten af 20’erne, hvor vægten langsomt stiger parallelt med
færdiggørelse af uddannelse og etablering af familie. Derfor nytter
det ikke, at vi først reagerer, når BMI er på 40-50 kg/m2.
Samtidig er det velkendt, at dem, der er overvægtige i barndommen og
teenagetiden meget ofte er overvægtige i voksendommen.
Vores store problem med både overvægt og svær overvægt er at
fastholdelse er begrænset, når der udelukkende fokuseres på
livsstilsinterventioner. Og vi har kun begrænset evidens om, hvad der
er den bedste behandling af patienter med overvægt. Der sker dog meget
for tiden. Der forskes meget i årsager til og behandling af overvægt,
og mange lægemidler som supplement til livsstilsintervention er på vej
på markedet. I dag har vi reelt kun 3-4 lægemidler, der kan ordineres
til behandling af patienter med overvægt, men medicinsk behandling har
en stor egenbetaling, og så kan der være bivirkninger som ved alt
andet medicinsk behandling. Og det kan begrænse anvendelsen. Så lige
nu er det vigtigste at åbne op for en dialog, at få en snak med
patienten om årsagerne til overvægten, at hindre yderligere udvikling
i vægten samt at lave et individuelt, tilpasset forløb, som giver
mening for den enkelte.
Helt konkret kan det fx være en snak med en diætist, da der er
mange, der ikke er opmærksomme på skjulte kalorier. Vi spiser mere og
laver mindre – og det udfordrer vores krop. Der er behov for nogle
redskaber til at forstå, hvad vores kost består af, og hvor mange
kalorier den enkelte reelt har behov for i relation til vores fysiske
aktivitet. Ofte vil det også være en idé at inddrage diætisten
og/eller sygeplejersken til at lave vægtkontrol. I medierne hersker
der lige nu en diskussion om ”overvægt eller ligevægt”. Der er mange,
der mener, at en vægt slet ikke hører hjemme i behandlingen af
patienter med overvægt. Lang historie kort - det er jeg dybt uenig i,
fordi det er overvægten, altså de kilo som personen bærer ekstra, der
er tæt korreleret til øget sygelighed og for tidlig død. At lukke
øjnene for vægten og ikke veje er ikke vejen frem. Vægten kan
imidlertid på ingen måde stå alene, naturligvis, men er en god
objektiv parameter til at have en snak med patienten og finde ud af,
hvorfor de er kommet dertil, og hvordan vi bedst får personen videre
på en sikker måde – med fokus på helheden og også på
kropsvægten.
Og vi skal som behandlere anerkende, at der altid vil være svære
perioder som fx skilsmisse, teenagere i familien, anden sygdom eller
lignende livsudfordringer, hvilket udfordrer forløbet, og her et det
enormt vigtigt, at behandleren siger: ”Jeg er her for dig, når du har
brug for mig”.
Behandlingen af overvægt er ofte forløb, der i perioder er tætte og
intense, og drømmescenariet, for både patienten og lægen, er, at man
lige så langsomt kan løsne op. Kort sagt, så er der en masse
forskellige ting man kan gøre, men desværre – og lige bortset fra
fedmeoperation – har de ofte midlertidige effekter. Derudover er
gruppen af patienter med overvægt en ekstrem heterogen gruppe, så ikke
én behandling passer alle.
Hvis vi snakker livsstil, så hjælper det at spise mindre og øge
fysisk aktivitet. Men det er ofte meget svært at fastholde, hvorfor
langtidseffekten er begrænset. Og i de tilfælde kan man hjælpe til med
medicin. De lægemidler, der er på vej, har rigtig gode resultater ift.
effekten på vægten. Overvægt er, som vi kender det fra type
2-diabetes, der også er en livsstilssygdom, svær at håndtere med
livsstil alene. Samtidig er problemet i dag, at patienter med overvægt
meget sjældent får tilskud til den medicinske behandling, og det giver
ulighed i sundhed, for så er det kun de velstillede, der har råd til
at tage den medicinske behandling. Fedmeoperation er på mange måder en
effektiv og langtidsholdbar behandling, men har også en række
begrænsninger. Som behandler vil jeg langt hellere komme igennem en
behandling med livsstilsintervention og medicin, idet operation er en
irreversibel tilstand, forbundet med risiko og komplikation, men til
den rigtig patient på det rigtige tidspunkt kan det være løsningen.
Vores store problem i dag er også, at jeg som hospitalslæge ikke må
behandle overvægt. Jeg må behandle type 2-diabetes. Målet er klart, at
der fremadrettet – på tværs af specialer og tværsektorielt – i
samarbejde enes om at lave nogle tværsektorielle behandlingstilbud,
der er baseret på ensartede evidensbaserede forløbsbeskrivelser
målrettet personer, som kæmper med overvægt. Med et sådan oplæg vil vi
kunne støtte klinikernes beslutninger og sikre, at patienter, som
kæmper med overvægt, får en ensartet og veldokumenteret behandling.
Mit håb er, at vi i fremtiden har behandlingscentre med fokus på
støtte og behandling af patienter med svær overvægt. Ikke, at
halvdelen af Danmarks befolkning skal gå der, men centrene skal være
fyrtårne, som hele tiden er opdaterede på den mest moderne medicinske-
og livsstilsmæssige behandling og sætter retningen. De skal bruges som
faglig sparring og uddannelse for de praktiserende læger og kommunerne.
Behandling af overvægt er svært – og et quick fix eksisterer
ikke. Det er svært at omlægge livsstil, men også at holde det.
Perioder på 3-6 måneder kan de fleste klare, men der hvor det virkelig
bliver svært er efter et, to og flere år. Men der sker meget
forskningsmæssigt i disse år, og fremtiden vil forhåbentlig tilbyde
overvægtige et mere struktureret og evidensbaseret, tværsektorielt
behandlingstilbud, hvor moderne medicinsk behandling formentlig vil
være et centralt led i behandlingen.