Go to the page content

Idealvægt: Hvad er en sund vægt?

Idealvægten siger noget om, hvor meget du bør veje. Idealvægten er den vægt, der anses for at være sundest for en person. Idealvægten er dog et meget komplekst emne. Idealvægten kan variere alt afhængigt af en persons alder, køn, højde og kropsbygning – sammen med genetiske og biologiske faktorer, som også spiller ind.

Det er derfor vigtigt, du husker på, at der ikke findes én bestemt idealvægt eller kropstype, som er passende for alle.

Det er også vigtigt, at du taler med sundhedseksperter, såsom din praktiserende læge, hvis du har spørgsmål til din idealvægt og sundhed.




Generelt kan man sige, at sundhed ikke er ensbetydende med, at man har en bestemt vægt eller kropstype. Sundhed handler om mange andre ting, som ikke kun kan koges ned til en bestemt kropsvægt 1. Det kan være faktorer som:



  • Din søvnkvalitet
  • Dit motionsniveau
  • Din genetik/biologi
  • Om du er stresset
  • Alkoholvaner
  • Om du er ryger

Beregn dit BMI og din sundhedsrisiko

Metrisk Britisk standard
Metrisk / Britisk standard
Idealvægt: Hvad er en sund vægt?


Hvad er min idealvægt?

Idealvægt henviser til den vægt, som anses for at være sundest for en person – baseret på faktorer som køn, alder og højde. Med idealvægten menes altså den vægt, hvor risikoen for sundhedsmæssige problemer; såsom diabetes, hjertekarsygdom og visse former for kræft, er væsentligt reduceret 2. Når du når din idealvægt, kan du også få mere energi og forbedre din generelle livskvalitet 3.

Men sundhed handler som sagt om meget mere end vægten. Idealvægten er også den vægt, du føler dig mest komfortabel med – både fysisk og psykisk.



Idealvægten hos mænd og kvinder

Når du skal finde frem til netop din idealvægt, er det vigtigt, at du tager højde for en række ting – særligt køn, men også din alder. Generelt har mænd og kvinder forskellige ideelle vægte på grund af forskelle i kropskompositioner, hormonniveauer og væskeophobninger.

Desuden spiller alderen også en væsentlig rolle i idealvægten, da både stofskifte og hormonniveauer kan ændre sig over tid. Hvis du er kvinde, kan du også opleve ændringer i kropssammensætningen under graviditet eller i overgangsalderen 4. Derfor skal din diæt og motionsplan også justeres i overensstemmelse hermed.



Hvordan kan BMI være med til at bestemme idealvægten?

Der er forskellige måder at beregne din idealvægt på – her er en af de mest almindelige metoder at benytte BMI til at bestemme idealvægten. BMI – en forkortelse af body mass index – er en matematisk formel, som ud fra individets højde og vægt udregner en BMI-score.

En sund BMI-score ligger ofte mellem 18,5 og 24,9 – og det er denne score, der anses som den såkaldte idealvægt. Du skal huske på, at BMI ikke altid er en helt nøjagtig indikator for sundhed og idealvægt, og den tager for eksempel ikke højde for, eller skelner mellem, muskelmasse eller fedtfordelingen.




Andre kropsmål til at bedømme idealvægt

Udover BMI’en, kan du også tage hensyn til din kropssammensætning, såsom muskelmasse og mængden af kropsfedt. Dette kan gøres ved hjælp af en kropsanalyse. En højere fedtprocent kan øge risikoen for aortastenose samt en lang række hjertekarsygdomme.

Studier peger på, at kvinder med en kropsvægt i “normalområdet” bør have en kropsfedtprocent på ca. 20-30%, mens mænd bør have en fedtprocent på 12-20% 5.

Det har også en stor betydning, hvordan fedtet fordeler sig på kroppen. Her kan taljemål være et nyttigt værktøj, når du vil vurdere, om du har en sund vægt. Forskning viser nemlig, at for meget abdominalt fedt (fedt du har omkring maven) kan øge risikoen for, at du udvikler livsstilssygdomme – hvorimod fedt, der centrerer sig mere omkring lår, hofte og baller, i lavere grad er forbundet med sundhedsproblemer og livsstilssygdomme.

Nogle studier beskriver også talje-hofte-rationen, når idealvægten skal skønnes. Her måles ratioen mellem fedt om livet i forhold til hofteomkredsen. Tallet beregnes ved at dividere taljemålet med hoftemålet.


Hvordan kan jeg bedst opnå min idealvægt?

Vægttab er kompliceret og det, der er bedst for én person, er ikke nødvendigvis det rigtige for en anden. Husk på, at opnå din ideelle vægt ikke handler om at tabe sig meget på kort tid – i stedet handler det om, at du får skabt nogle sunde vaner, som kan opretholdes på lang sigt.

Det kan inkludere at:
 
  • Få tilstrækkeligt med søvn
  • Drikke rigeligt med vand
  • Reducere dit stressniveau
  • Fokusér på en afbalanceret kost
  • Få regelmæssig motion

Nøglen til idealvægten kan for mange være en afbalanceret kost med fokus på frugt, grøntsager, fuldkorn og magert protein. Det er også en fordel, hvis du undgår forarbejdet mad og sukkerholdige drikke. Læs mere om kostomlægning her.


Opsummering

Der findes ingen perfekte måder at bestemme din ideelle vægt, da den afhænger af mange faktorer. Sundhed handler ikke kun om at opnå sin idealvægt. Men med den rette tilgang kan du opnå en idealvægt ved at opretholde en sund livsstil, som vil have positive effekter på din sundhed og livskvalitet.


head-drawing

FAQ om idealvægt

Hvordan beregnes idealvægten?

De mest brugte metoder til at finde frem til din idealvægt er BMI, måling af fedtprocent, taljemål eller talje-hofte-ratioen. Der findes dog ikke én bestemt måde at udregne idealvægten på.

Hvorfor er det vigtigt at kende sin idealvægt?

Idealvægten kan være en indikator for, hvad du skal veje, hvis du skal mindske risikoen for sundhedsmæssige problemer som hjertekarsygdom og diabetes.


head-drawing


DK23SEMO00141

Referencer
  • Peterson, CM et al., 2016. “Universal equation for estimating ideal body weight and body weight at any BMI”. doi: 10.3945/ajcn.115.121178
  • Abernathy, RP et al., 1996. “Healthy body weights: an alternative perspective”. DOI: 10.1093/ajcn/63.3.448
  • Abdelaal, M. et al., 2017. “Morbidity and mortality associated with obesity”. doi: 10.21037/atm.2017.03.107
  • Sarwer, DB et al., 2016. “The Psychosocial Burden of Obesity”. doi: 10.1016/j.ecl.2016.04.016
  • Stevens, J et al., 2010. “ Associations between gender, age and waist circumference”. DOI: 10.1038/ejcn.2009.101
  • Sowers, MF et al., 2007. “Changes in body composition in women over six years at midlife: ovarian and chronological aging”. DOI: 10.1210/jc.2006-1393
  • World Health Organization (WHO), 2008. “Waist Circumference and Waist-Hip Ratio
  • Report of a WHO Expert Consultation”. ISBN: 9789241501491. Link.
  • Larsson, SC et al., 2020. “Body mass index and body composition in relation to 14 cardiovascular conditions in UK Biobank: a Mendelian randomization study”. DOI: 10.1093/eurheartj/ehz388.
  • Després, JP, 2012. “Body fat distribution and risk of cardiovascular disease: an update”. DOI: 10.1161/CIRCULATIONAHA.111.067264