Go to the page content

Gode råd til dig, som er pårørende til en person, der vil holde et vægttab

Af Majbritt Hybholt Hare, ph.d.-stipendiat, kandidat i human ernæring og ´VaneCoach´

2 min. læsetid

Uanset om du er forælder, kollega, holdkammerat, lærer eller ven til en person, der lever med svær overvægt, som ønsker at opnå et vægttab, så kan du være en stor støtte for dem i kampen. Få gode råd her af Majbritt Hybholt Hare, som er kandidat i human ernæring.

1. Vær opmærksom på, hvordan du siger ting.

  • Stil åbne spørgsmål til, hvordan du kan hjælpe.
  • Løft ikke pegefingrene, men spørg gerne ind til, hvordan det går med vægttabet.
  • Overvej kraftigt at droppe ordet ”bare”. Som i ”du skal da bare gøre…”'.
  • Vær nysgerrig frem for belærende. En historie om en kollegas venindes ven, som bare undlod x-fødevarer, er måske ikke så støttende og lyttende, selv om din hensigt givetvis er.
  • Overvej dine gode råd. Omformuler dem eventuelt til: ”Jeg ved ikke om det kunne være en hjælp, men jeg tænkte på at…”.
  • Undlad de ”sjove” kommentarer som ”vi syer bare din mund sammen”. 

2. Vis din interesse og støtte.

  • Foreslå fx at træne sammen og mød op med løbesko i hånden.
  • Foreslå fx at mødes til en gåtur frem for over kaffe og kage.
  • Vær ikke kritisk over for nye vaner.
  • Forstå at et nej til at smage den kage, du har bagt, ikke er et nej til dig som person.
  • Forbered dine gæster på, hvad der er på menuen, når du inviterer til middag.
  • Accepter et nej til sociale situationer, der handler om mad.

Og husk: Ros, ros, ros. Din pårørende har tabt sig og kæmper imod utroligt meget for at vedligeholde vægttabet og ændre en masse vaner. Det er værd at anerkende og rose.

RELATEREDE ARTIKLER

DK23OB00063 14. december 2023