I starten af vores forhold var jeg ikke opmærksom nok på alle disse
forhindringer. Jeg overvurderede Melanies fysiske evner og forventede
for meget af hende. Det betød, at vi nogle gange havnede i
situationer, som ingen af os brød os om.
Siden da har jeg lært, hvad jeg kan bede hende om, og jeg forsøger
at tage hensyn til hendes begrænsninger i alt, hvad vi foretager os.
Nu er Melanie blevet mere selvsikker og prøver ting, hun ikke har
gjort i lang tid, såsom at indvillige i at flyve på økonomiklasse sammen.
Så det er sådan, jeg lever med svær overvægt – og jeg har helt
sikkert den letteste byrde af os 2. Samtidig bærer en fjerdedel af
befolkningen den tungere byrde, det er at skulle leve med denne
komplekse kroniske sygdom, og tallene vokser med skræmmende hastighed.
Hvis man medtager alle dem, der har en ven, pårørende eller kollega,
der lever med svær overvægt, kan det være svært at finde nogen, som
ikke er påvirket af denne sygdom… som ikke er
"med-overvægtig" på en eller anden måde, ligesom jeg er. Så
hvorfor skulle nogen af os acceptere samfundets manglende imødegåelse
af disse udfordringer?
Denne lille historie er til alle jer, der oplever lignende
situationer, eller som kender nogen, der lever med svær overvægt. Lad
være med bare at fortie tingene Du skal ikke bare acceptere tingene,
som de er. Prøv på at ændre verden og gøre den til et bedre sted. Gør
det lidt efter lidt, en person ad gangen.