Go to the page content

Svær overvægt i Danmark

Svær overvægt er en kronisk sygdom, og der er mange årsager til, at vi udvikler sygdommen. Kostvalg, fysisk aktivitet og en lang række biologiske aspekter, såsom gener, hormoner, appetitsystem og følelser, spiller en helt central rolle i forhold til at regulere vægten. Dertil viser undersøgelser, at der er også en stærk sammenhæng mellem svær overvægt og sociale klasser.

Din sociale arv er ikke noget, du kan gøre noget ved, men alligevel er den af rigtig stor betydning i forhold til de forudsætninger, du har her i livet, og det gælder også for din sundhed og vægt. Derudover er vores verden i dag markant anderledes, end den var for 50.000 år siden - men vores biologiske mekanismer i kroppen til at regulere vægt og appetit har ikke nødvendigvis fulgt med. Derfor skal den globale stigning i svær overvægt også ses som en naturlig reaktion på et forandret miljø. Selvom du til en vis grad kan omstrukturere dit miljø, er sociale og miljømæssige faktorer svære at kontrollere og regulere - og svær overvægt ligger derfor på visse punkter udenfor din kontrol.

Her er det vigtigt, at vi kender til fakta omkring svær overvægt som kronisk sygdom, for at vi på den måde netop ikke stigmatiserer tilstanden som værende et individuelt ansvar. Når svær overvægt accepteres som en sygdom, er det også nemmere at gå til lægen og bede om hjælp, ligesom vi gør, når vi rammes af andre sygdomme.

Mennesker med svær overvægt har ret til at blive behandlet ordentligt
3 min. læsetid

Mennesker med svær overvægt har ret til at blive behandlet ordentligt

I Danmark ser vi ned på svært overvægtige. Faktisk mener halvdelen af os, at svært overvægtige ikke gør nok for at tabe sig, og at vægttab bare handler om viljestyrke. 3 ud 10 føler sig udskammet på grund af deres vægt. Det er et seriøst problem. Sådan kan vi ikke behandle mennesker med svær overvægt, og derfor må vi tage os sammen og blive klogere på overvægt.

DK23OB00077 14. december 2023