
Stress og svær overvægt: Derfor får vi lyst til energirig mad
Hvis vi føler os stressede i lang tid, kan det ændre vores appetit. Dette kan give os større risiko for at udvikle svær overvægt.
Stress har hjulpet mennesker med at overleve i tusinder af år.
Men det moderne liv kan fastholde vores høje stressniveauer i så lang
tid, at vores mentale og fysiske helbred begynder at blive
påvirket1. Netop derfor er stresshåndtering et vigtigt
værktøj.
Vedvarende stress kan lede til søvnbesvær, angst
og depression såvel som et svækket immunforsvar, forværring af
kroniske sygdomme og endda overvægt. Forskning viser1,
hvordan mange tyer til energirig mad som en måde at håndtere stress
på. Det kan føre til en stigning i kropsvægt og øge risikoen for at
udvikle svær overvægt.
Stress kan være svært at håndtere,
fordi stress ofte handler om ting, der endnu ikke har fundet sted. Vi
bekymrer os om møder eller starten på et nyt job – eller måske,
hvordan det skal gå med det forhold, vi er i.
Det er
svært at kontrollere, hvad der vil ske i fremtiden. Men du kan lære
at kontrollere, hvordan du reagerer på følelser af stress
1. Her er 8 tips, til hvordan du kan håndtere din
stress.
Det første, du kan gøre, er at identificere årsagen til din stress.
Det kan dog være lettere sagt end gjort, da kilderne til vores stress
ikke altid er så indlysende. Eksempelvis kan det til tider være svært
at skelne mellem, hvorvidt man føler sig stresset på sit arbejde,
eller om det snarere handler om bekymringer omkring sine
arbejdsevner.
Et råd er derfor at overveje, om din stress
stammer fra noget, som du kan gøre noget ved det. Hvis ja, prøv at
skrive en plan ned. Hvis du eksempelvis føler dig stresset, fordi du
har for meget arbejde, kan du måske bede om et møde med din chef for
at diskutere din arbejdsbyrde.
Alle reagerer forskelligt på stress, og det er derfor en god idé at
finde ud af, hvordan du reagerer på stress. Nogle oplever, at humøret
ændrer sig, og de bliver mere irritable end normalt. Andre oplever, at
energiniveauet daler betydeligt, og de døjer med søvnproblemer. Mange
oplever også fysiske reaktioner på stress i form af eksempelvis
hjertebanken, trykken for brystet eller hovedpine.
Den
gode nyhed er, at vi kan lære nye måder at reagere på stress på. Det
handler om at finde ud af, hvordan vi reagerer og derefter lære en ny
– sundere – måde at håndtere stress på.
Motion kan få os til at føle os godt tilpas og forbedre vores humør.
Ifølge forskning1 gør fysisk aktivitet vores kroppe bedre i
stand til at håndtere følelser af stress, og derudover påvirker motion
ligeledes hjernens produktion af hormonerne dopamin og serotonin – som
er hormoner, der påvirker vores generelle humør og adfærd.
Prøv derfor aktiviteter, som du har det godt med, og som du
føler virker.
Meditation kan hjælpe os med at fokusere på nutiden i stedet for at bekymre os om, hvad der kan ske i fremtiden. Du kan begynde med en vejrtrækningsøvelse for at berolige dig selv, eller lytte til afslappende musik. Der er masser af mindfulness- og meditationsapps som f.eks. Headspace, der er designet specifikt til det.
Det er normalt at sove dårligt, når du er stresset. Men det er vigtigt for en voksen persons helbred at få mellem syv og ni timers søvn hver nat. Prøv, om du kan forbedre dine søvnvaner. Hvis du har brug for hjælp, læs vores tips til, hvordan du får en god nats søvn.
At spise mad kan blive en mekanisme til at håndtere stress, selvom vi ihærdigt prøver at være sunde og spise i moderate mængder. Vi ved jo, at velsmagende mad får os til at føle os godt tilpas. Men for nogle mennesker kan det blive en vanedannende ond cirkel. Forsøg at lægge mærke til, hvornår stress opstår, og vær opmærksom på, hvordan du reagerer på det. Prøv så at etablere en sund reaktion ved at gøre noget, som du virkelig har det godt med i stedet.
At ringe til en ven eller omgive sig med støttende pårørende kan hjælpe med at reducere stress. Men forskning har også vist, at dét at give social støtte til andre mennesker også kan være en gode måde at afhjælpe stress på.
Det er ikke altid nemt at håndtere stress. Metoderne ovenfor virker muligvis kun ved milde symptomer på stress. Hvis symptomerne er mere alvorlige, såsom aggressivitet, glemsomhed eller uforklarlige smerter, søvnproblemer og ændret social adfærd, er det vigtigt at søge professionel hjælp. I disse tilfælde kan en uddannet behandler hjælpe dig med at finde sunde mekanismer til at håndtere stress. Her kan du eksempelvis tage kontakt til din læge, så I sammen kan finde frem til et behandlingsforløb, som passer til netop dig.
Der kan være mange grunde til, at personer får stress. Vedvarende
stress kan lede til søvnbesvær, angst og depression såvel som et
svækket immunforsvar, forværring af kroniske sygdomme og endda
overvægt. Derfor er stresshåndtering et vigtigt værktøj.
Der findes flere måder, hvor på du kan lære at håndtere din stress: du
bør starte med at identificere årsagen til din stress, overveje
hvordan du reagerer på stress, holde dig fysisk aktiv,meditere og sove
mere. Det kan også være en god idé at søge hjælp blandt venner og
eventuelt hos egen læge, hvis du oplever vedvarende stress.
DK23SEMO00136