Sådan påvirker stress din vægt

Vidste du, at stress kan have en effekt på din vægt? Stress kan ændre på vores appetit, og kan derfor lede til vægttab for nogle personer – og give større risiko for at udvikle svær overvægt for andre.

At lære at håndtere stress er derfor noget, der kan hjælpe med at understøtte dit forsøg på vægttab. Læs med her og bliv klogere på, hvordan stress kan påvirke din appetit, og hvad du selv kan gøre for at håndtere din stress.
 

De fleste oplever perioder, hvor de føler sig stressede. Stress er en helt normal reaktion på udfordrende situationer i vores liv. Stress er nemlig en del af vores krops naturlige “kæmp eller flygt”-reaktion, som har hjulpet os med at overleve farlige situationer i tusinder af år.



Denne form for stress er ofte kortvarig, og kan stimulere os til positiv handling. Dette kan eksempelvis være stress inden en eksamen eller en kommende tidsfrist. Hertil kan denne type stress hjælpe dig til at præstere bedre i akutte situationer¹.

Ifølge en global Gallup undersøgelse fra 2018², som tog udgangspunkt i 142 lande, oplyste 35 procent af respondenterne, at de følte sig stressede en stor del af dagen.

Hvis vi føler os stressede i længere tid, kan det gå ud over vores fysiske og mentale helbred. Vedvarende stress kan lede til et svækket immunforsvar, forværring af kroniske sygdomme, søvnbesvær, angst og depression³. Stress kan endda have en effekt på vores appetit og kostvaner, hvilket kan gøre os mere udsatte for at udvikle svær overvægt.

Normalt oplever vi det kun i korte perioder, men nogle personer er stressede en stor del af deres dag, og denne reaktion aktiveres konstant. Når vi føler os stressede, sker der en ændring i vores hormonbalance, hvor kroppen blandt andet begynder at producere hormoner såsom adrenalin og kortisol⁴. En af virkningerne af et forhøjet kortisolniveau er øget appetit⁵, hvilket vil sige, at hvis vi konstant føler os stressede, er det mere sandsynligt, at vi spiser mere mad.
 

Kortisol er et katabolsk hormon, som produceres i binyrebarken i nyren. Kortisol frigives, efter der sendes et signal til hjernen. Dette signal kommer fra en lille kirtel kaldet hypofysen, som kontrolleres i en del af mellemhjernen kaldet hypothalamus. Kortisol frigives dagligt, hvor det opretholder blodsukkeret.

Det har også den funktion, at det undertrykker ikke-vitale organsystemer for at kunne give energi til hjernen og det neuromuskulære system⁶. Man ser typisk kortisol blive frigivet i stressende situationer.

En stigning af vores kortisolsekretion i stressede situationer, hvor det optræder kortvarigt, er helt ufarligt og tjener et praktisk formål. Det er til for at lette ophidselse i akutte stresssituationer, hvorefter det er støt faldende. Kortisol omtales derfor også som ‘stress-hormonet’⁷.

Langvarig kortisolsekretion kan dog have negative konsekvenser på kroppen,
da det kan medføre stresssymptomer såsom søvnbesvær, angst, depression og et svækket immunforsvar.

En anden mulig konsekvens ved forhøjet kortisolniveau er øget appetit. Dyreforsøg har vist, at fysisk og psykisk stress kan lede til et højere indtag af fedtholdig og sukkerholdig mad, hvor høje niveauer af kortisol samt insulin kan være mulige forklaringer på denne sammenhæng. Anden forskning peger samtidig på, at sult-hormonet ghrelin også spiller en væsentlig rolle⁸.

Forskning viser yderligere⁹, at vi er mere tiltrukket af energirige fødevarer, når vi føler os stressede. Det skyldes blandt andet, at fedt- og sukkerholdig mad kan have en stressreducerende effekt. Det betyder, at oplevelser af stress kan lede til indtagelsen af mere fedt- og sukkerholdig mad. Netop derfor er den slags mad ofte kendt som “comfort food” eller “velbehags-spisning” på dansk.
 

Der findes en række forskellige strategier, som både kan hjælpe dig med at håndtere stressende situationer og følelsen af at være stresset. Du kan læse nærmere om disse strategier i vores guide 8 måder du kan håndtere din stress og vægt.
 

Hvis du har svært ved at håndtere din stress, bør du konsultere din læge for hjælp og rådgivning. Sammen kan I lægge en behandlingsplan, som passer til netop dig og dine behov.