Mennesker med svær overvægt har ret til at blive behandlet ordentligt
I Danmark ser vi ned på svært overvægtige. Faktisk mener halvdelen af os, at svært overvægtige ikke gør nok for at tabe sig, og at vægttab bare handler om viljestyrke. 3 ud 10 føler sig udskammet på grund af deres vægt. Det er et seriøst problem. Sådan kan vi ikke behandle mennesker med svær overvægt, og derfor må vi tage os sammen og blive klogere på overvægt.